Det kan være svært at få råd til det hele i år 2023 efter et år med inflation, stigende el- og varmepriser og krig i Europa. Det har resulteret i, at pengene i den enkelte husstand er blevet mindre værd. Man må derfor prioritere, hvad man ønsker at investere i, og hvad der måske skal gemmes til næste år. For mange er det en dyr affære at tage hele familien mod sydligere eller nordligere himmelstrøg for at komme på ski. Det er nemlig flere dele af skiferien, der er blevet dyrere, og derfor har vi samlet nogle tips til, hvad du kan gøre for at spare mest muligt.
Kør mange sammen
Det kan give god mening at rykke tættere sammen i bilen, så alle sæderne er fyldte. Det skyldes, at benzinen lige nu er tårnhøj, og det derfor handler om at få det meste ud af den.
Det er også værd at overveje, om det kan give mening for dig og resten af holdet at tage bussen afsted. Ved at købe en pakkerejse igennem et rejsebureau er der stor sandsynlighed for, at man kan finde en ganske favorabel pris på sin rejse. Hvis du synes, at det er ukomfortabelt at rejse i bus, så kan du altid have en massagestol stående klar til, når du kommer hjem. Bestil en massagestol her.
Lav mad hjemmefra
Mad er dyrt, men det er endnu dyrere at spise ude. Især i skisportsområderne er prisen på mad i dagligvareforretningerne også høj, fordi det er bekosteligt at transportere varerne så langt op i bjergene. Derfor kan det give god mening at købe mad hjemmefra og så tage det med. På den måde skal du hverken spise på fordyrende restauranter eller købe dagligvarer til overpris i supermarkederne.
Lej ski på forhånd
Det kan helt sikkert betale sig at leje ski hjemmefra, hvis du ikke selv har dine egne. Det skyldes, at skiudlejningsbutikkerne ofte tager overpris på selve lokationen. I stedet er det en god idé at hente et tilbud hjemmefra, så du ikke bliver væltet bagover af priserne dernede, men i stedet er forberedt hjemmefra.
Sammenlign priser
Det kan give rigtigt god mening at sammenligne priser. Det gælder både på skileje og ophold, såvel som på områder og lignende. Selvom det er billigere at køre til Norge, så er det væsentligt billigere at stå på ski i Frankrig eller Italien. Så husk at undersøge alle mulighederne inden, du tager afsted.